Velkommen til Århusgade Lægehus
Sommerferie 2025
Vi holder sommerferie på skift i klinikken, og der vil derfor være uger, hvor du ikke kan træffe din vanlige behandler hverken i klinikken eller pr mail.
Vi prioriterer at se patienter med akutte problemstillinger i ferietiden og må derfor udskyde årskontroller og børneundersøgelser (bortset fra 5 ugers børneundersøgelse og 3 mdr børnevaccine). Ved bekymring for dit barns trivsel eller forværring af din kroniske sygdom bedes du som altid kontakte lægehuset for en tid.
Anne ferie: 31, 32, 33
Lene ferie: 27, 28, 29
Rebecca ferie: 28, 29, 30
Charlotte ferie: 27, 28, 29, 30, 31
Rejsevaccinationsvejledning udføres i begrænset omfang i perioden.
Vi er et moderne lægehus på Østerbro tæt ved Nordhavn. Vi vil gøre vores bedste til, at alle føler sig hjemme i klinikken og oplever en grundig og kompetent behandling. Vores mål er, at vi sammen skal arbejde for jeres sundhed gennem hele livet.
I vores klinik har vi prioriteret at tilknytte alle patienter en fast kontaktlæge, da vi mener, at relationen imellem læge og patient er vigtig for et godt samarbejde. Det er kontaktlægen der modtager beskeder fra speciallæger, hospital og kommune og som varetager planlagte lægetider og kontrol af kroniske sygdomme.
Du kan altid bestille planlagte tider hos din kontaktlæge, men ved akut sygdom kan det være nødvendigt at vælge den læge, der er tilgængelig på det pågældende tidspunkt.
Åben morgen laboratorium ALLE hverdage
Vi tilbyder åbent laboratorium alle hverdage imellem kl 8.00-8.30 med fremmøde uden aftalt tid. Prøverne skal dog være aftalt med behandler på forhånd, så de ligger klar i systemet. Du skal blot møde op og registrere dit sygesikringskort på kortstanderen. Du skal være ankommet og kørt dit kort igennem senest kl 8.30, men der kan forekomme ventetid udover dette tidsrum. Behandleren kalder dig ind, når det er din tur.
Jordemoder i klinikken
Jordemoder Katrine er i klinikken mandag-torsdag og hjælper med graviditetsundersøgelser, celleprøver, underlivsundersøgelser, ammevejledning, præventionsvejledning, akupunktur for graviditetskvalme, fertilitetsrådgivning, spiraloplægning, 2. og 3. års børneundersøgelser mm.
I kan booke direkte hos Katrine via hjemmesiden eller min læge app