Du kan booke tid til din smear (celleprøve fra livmoderhalsen) ved vores sygeplejersker Amalie og Anne-Dorte samt hos vores jordmoder Katrine.

  • Alle kvinder mellem 23 og 64 år inviteres til screening hvert 3. år (23-49 år) eller hvert 5. år (50-64 år)
  • Cytologisk undersøgelse anvendes som primær screeningsmetode til kvinder i alderen 23-59 år
  • HPV-test anvendes som primær screeningsmetode til kvinder i alderen 60-64 år
  • Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder vaccineret for HPV deltager i screeningsprogrammet

Baggrund

Screening for livmoderhalskræft er en undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Celleforandringer kan være forstadier til kræft, og bør i nogle tilfælde behandles, så de ikke udvikler sig til kræft.

Celleforandringer i livmoderhalsen opstår efter en HPV-infektion. I de fleste tilfælde, udvikler infektionen sig dog ikke til livmoderhalskræft. Livstidsrisikoen for HPV-infektion er omkring 80 % for danske kvinder, mens livstidsrisikoen for livmoderhalskræft er omkring 1% (Screening for livmoderhalskræft – anbefalinger 2012, Sundhedsstyrelsen).