Børn

Børnelægernes børnetips

Børnelægerne i Region hovedstaden har lavet en fin vejledning for forældre angående syge børn. Det er tips og råd om, hvad du selv kan gøre og skal være opmærksom på, når dit barn er syg. I de små film får du også vejledning i, hvornår du skal kontakte din egen læge, akuttelefon​, ​lægevagt eller 112.​​​

https://www.regionh.dk/boernelaegernesboernetips/Sider/default.aspx

Børneundersøgelser og børnevacciner

Der er følgende rutinemæssige børneundersøgelser:

5 uger (børneundersøgelse ved lægen)

3 måneder (vaccination ved behandleren)

5 måneder (børneundersøgelse + vaccination ved lægen)

12 måneder (børneundersøgelse + vaccination ved lægen)

15 måneder (vaccination ved behandleren)

2 år (børneundersøgelse ved jordemoder)

3 år (børneundersøgelse ved jordemoder)

4 år (børneundersøgelse + vaccination ved lægen)

5 år (børneundersøgelse + vaccination ved lægen)

Det danske børnevaccinationsprogram er et tilbud til alle børn om gratis vaccination mod ti infektionssygdomme.

Vaccinationer forebygger sygdomme, som kan være alvorlige for barnet. For nogle børnesygdomme gælder, at de er meget smitsomme, og at næsten alle børn vil få sygdommene på et eller andet tidspunkt, hvis de ikke er vaccinerede. Dette gælder for mæslinger, fåresyge, røde hunde og kighoste.

Følger et barn det danske vaccinationsprogram, er barnet godt beskyttet mod disse ti sygdomme:

  • Difteri, der bl.a. kan give alvorlig og livstruende halsbetændelse.
  • Stivkrampe (tetanus), der kan fås efter sårinfektion og resultere i en livstruende krampetilstand.
  • Kighoste (pertussis), der kan være alvorlig især hos helt små børn.
  • Polio, der kan medføre blivende lammelser.
  • Hib-infektion (Hæmophilus influenzae type b), der kan medføre meningitis (hjernehindebetændelse) eller strubelågsbetændelse.
  • Pneumokoksygdom (forårsaget af visse pneumokoktyper), der kan medføre blodforgiftning og meningitis.
  • Mæslinger (morbilli), der giver høj feber, hoste, forkølelse, øjenirritation og udslæt samt risiko for alvorlige komplikationer, fx lunge- eller hjernebetændelse.
  • Fåresyge (parotitis epidemica), der giver hævede spytkirtler og let feber og kan medføre meningitis (hjernehindebetændelse) eller testikelbetændelse samt varige mén.
  • Røde hunde (rubella), der giver let feber, hævede kirtler og udslæt. Smitte af gravide inden for de første tre måneder af graviditeten kan medføre abort eller fosterskader.
  • Livmoderhalskræft (Human papillomvirus-infektion, HPV). HPV-infektioner forekommer i over 100 forskellige undertyper. Nogle af disse typer forårsager vorter, andre typer forårsager kønsvorter (kondylomer), og visse kræftfremkaldende typer er årsag til livmoderhalskræft.

Vaccinationerne i det danske børnevaccinationsprogram gives efter dette fastlagte program:

Det danske børnevaccinationsprogram

Alder Vaccination
3 mdr. difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV-1
5 mdr.1 difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV-2
12 mdr.1 difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV-3
15 mdr. MFR 1
4 år1 MFR 2
5 år1 difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år HPV 1 og 2

Endvidere kan kvinder der ikke tidligere er vaccineret, vaccineres gratis mod røde hunde i form af MFR-vaccination.

1)Angiver samtidig børneundersøgelse